tirsdag den 30. juni 2009
søndag den 21. juni 2009
Se konceptet for Tunes On Fashion
HORNSLETH
Kunstneren HORNSLETH har malet billedet til Tunes On Fashion´s VIP invitationer og programmer der snart kommer på gaden.
Elite Model Look 2009
Tunes On Fashion var på pletten ved dette års danske Elite Model Look finale, der er verdens største modelkonkurrence, hvor vinderen blandt syv finalister skulle findes.Af: Catarina Boserup
Jagten på det nye ansigt blev indledt 19 febuar og kørte frem til 14 marts, hvor dommerne rundt omkring i landet skulle udvælge finalisterne mellem et hav af håbefulde piger. På verdensplan deltager over 400.000 piger fra over 60 lande og konkurrencen vækker stor opmærksomhed, fordi de kommende års stjerner typisk vil være blandt finalisterne.
Nogle af de udenlandske modeller, som er blevet verdensstjerner, er Claudia Schiffer, Naomi Campbell, Gisele Bündchen og Lara Stone. De danske piger, som har deltaget og fået
en international karriere er Mia Rosing (1998), Gertrud Hegelund (2005), Terese Pagh og Tinna Buhl (2006).
Slaget skulle slås den 6 maj på Kalvebod Brygge, hvor gæster fra modebranchen nød lækker sushi og kolde drikke, i takt med at sommerfuglene voksede i maven på de syv finalister. Sommerfulgne kunne dog kun sva
gt spores, da pigerne indtog catwalken foran et beundrerne publikum. Efter et par indgange, gik dommerpanelet til side og traf en beslutning, der med et forandrede livet for 14 årige Sab
rina fra Skanderborg, der nu kan kalde sig EML vinder 2009 og se frem til den internationale finale i Kina senere på året.
Vi krydser fingre for Sabrina og ønsker hende held og lykke.
Billeder af: Maria Sattrup
Green is the new black
Grøn mode. Bæredygtig mode. Ideologisk mode.
Af: Maiken HøjTrenden på den etablerede catwalk begrænser sig ikke længere til æstetiske udskejelser med et tvist af high-fashion, men har udvidet horisonten til også at omfatte etik.
Epicentret for influerende mode repræsenteret ved London College of Fashion præsenterede i denne forbindelse i 2008 en ny gren: Centre for Sustainable Fashion (CSF). Oprettelsen af CSF kommer i kølvandet på årtiers højkonjunktur, hvor det (for)brugerdrevne marked har oplevet massiv vind i sejlene. Det økonomiske overskud har skabt grobund for nye markeder, hvor bæredygtig mode er ét af mange.
Hvad er så status for denne grønne bølge på den moderigtige scene i denne recessionens epoke?
CSF er et glimrende initiativ i den rigtige retning, hvor Londons position som verdensomspændende modediktator har et hvis ansvar i form af banebrydende accelerator og derpå fungere som epicenter for forandring og udvikling i modeverdenen.Sociolog fra Aalborg Universitet Bettina Bertelsen ser udviklingen af øget miljøbevidsthed blandt shoppere som et udtryk for, at ”folk føler et ansvar for deres omgivelser, og at vi har økonomisk overskud til at betale for tøj, der er lækkert og har en god historie.” Denne faktor kombineret med bæredygtige linjer af fashionabelt tøj på en bund af økologi præsenteret af modebranchens elite, hvor blandt andre det ekslusive danske Noir er repræsenteret, har skabt en ideel situation: moderigtigt tøj for de hippe med en politisk korrekt ideologi.
Netop det faktum, som Bettina Bertelsen pointerer, at folk køber ”den gode historie” giver andledning til tvivlsomt at stille spørgsmålstegn ved motivet bag forbruget af økologisk og bæredygtigt tøj. Er det i virkeligheden selve iscenesættelsen af sig selv som bevidst, overskudspræget og iøvrigt politisk korrekt forbruger, der i sidste ende vægter højere end selve det at beskytte miljøet?
Problemet består imidlertid i, at virksomheder, som gennem de sidste år er begyndt at producere bæredygtige kollektioner, har foretaget et strategisk valg, som reelt ikke bygger på etiske overvejelser. Disse virksomheder har fanget trenden på catwalken. En trend, der har forgrenet sig ud hos de modebevidste forbrugere.
Frygten er derfor, at disse virksomheder skifter profil i tempo med den økonomiske nedgang, hvor det økonomiske overskud hos den enkelte forbruger er på deroute.
Selviscenesættelsen hos den enkelte forbruger kodificeres socialt, hvorved en kollektiv konsensus om en (midlertid?) nedprioritering af goder med ekstra omkostninger, bliver kollektivt accepteret. Man anses således ikke for at være en dårlig forbruger, hvis ikke økologi prioriteres lige på nuværende tidspunkt – det er dikteret og accepteret af det sociale kodeks.
Sociolog Bettina Bertelsen mener dog ikke, at dette vil få indflydelse i et bredere og mere langsigtet perspektiv, for ”selvom det måske er så som så med indkøb af dens slags klæder i en tid præget af recession, betyder det omvendt ikke, at folk ændrer opfattelse af forholdene, de forbruger bare mindre.”
I sidste ende er modebranchen stærkt påvirkelig overfor konjunkturer, da målsætningen er en sund og grøn bundlinie. En langsigtet samfundssituation med recession vil derfor utvivlsomt rykke på prioriteterne: bæredygtigt tøj er dyrere at producere, og derfor dyrere at sælge. Samvittigheden hos forbugeren er primus motor i afsættelsen og efterspørgslen af sådanne produkter. Desværre er såkaldte bløde værdier som god samvittighed og politisk korrekthed ultra påvirkelig over for de ekstra ydelser, der er påkrævet ideologiske varer i en tid, hvor økonomisk overskud er allestedsfraværende.
En opfordring er således herfra: miljøkorrekte klask til befolkningen – tak!
Danmarks svar på "The Devil Wears Prada"?
Tunes On Fashion har talt med chefredaktøren for Costume Rikke Agnete Dam om, hvordan virkeligheden ser ud, når man er chefredaktør på Danmarks største modemagasin.
Af: Annette Kim MischkeDet er mandag morgen, og jeg er taget hen for at tale med Rikke Agnete Dam. Selvfølgelig har jeg overvejet, hvad jeg skal tage på…med skrækscenariet af Anne Hathaways første dag på arbejdet i ”The Devil Wears Prada” rumsterende i baghovedet. Jeg træder ind i Costumes reception, som ligger i forlængelse af et åbent kontorlandskab. Det ser jo egentlig meget tilforladeligt ud, ingen onde eller vurderende elevatorblikke.
Jeg spørger efter Rikke Agnete Dam, og hun kommer og henter mig. Hun er klædt i et par sorte jeans, en lys cardigan uden over en hvid tanktop og selvfølgelig et par stiletter. Hun byder mig smilende velkommen og spørger, om jeg kunne tænke mig en kop kaffe, som hun selv henter! Der er ingen assistenter, der står klar ved hendes mindste vink. Allerede er flere af mine fordomme og forestillinger manet til jorden. Men nu sidder hun der, og vi kan gå i gang med interviewet.
Hun fortæller mig, at hun er uddannet journalist fra RUC, hvorefter hun startede som journalistpraktikant i er år på Dagbladet Information. Derefter gik vejen forbi AOK (Alt om København red.) som journalist. Mens hun var på AOK, begyndte hun at skrive for Costume på freelancebasis, og da der blev en stilling ledig, søgte hun den og fik jobbet. Seks år senere sidder hun i dag som chefredaktør for Costume på tredje år. Det kan synes som et stort spring fra en praktiktid på Information til et modemagasin som Costume, men som Rikke Agnete Dam selv udtrykker det: ”Jeg har på den ene side altid interesseret mig for det, Information stod for, hvor jeg mere så mode som en hobby”, hun fortsætter: ”Og nu er jeg så heldig at arbejde med det, der er min hobby og må jo nok sige, at jeg føler, at jeg har fundet min rette hylde. I Costume handler det kun om mode og hele universet omkring – det er et frirum for vores læsere, hvor de kun behøver, at forholde sig til de nyeste tendenser indenfor mode, stil og shopping. Men derudover er det jo ikke sådan, at mode er det eneste, vi interesserer os for på redaktionen. Vi læser stadig aviser og diskuterer, hvad der ellers foregår omkring os”. Hun tilføjer dog alligevel med et smil: ”Men vi går sikkert mere op i, om en på redaktionen har købt noget fantastisk på Net-a-porter.com end på så mange andre arbejdspladser.” Hun fortæller videre: ”Jeg synes helt sikkert, det er et privilegium at arbejde med noget, man virkelig brænder for. Og som barn informerede jeg da også min mor om, at når jeg blev stor, skulle jeg være chefredaktør på Vogue”, tilføjer hun, mens hun ler.
”Jeg ville da ønske, det var lidt mere som i ”The Devil Wears Prada”
Men hvordan er det så, at være chefredaktør på Danmarks største modemagasin? Jeg spørger hende, mens jeg selvfølgelig henviser til de forestillinger, mange sikkert har, om livet i modebranchen, og sådan som det er afbilledet i fx ”The Devil Wears Prada”. Hun udbryder promte: ”Jeg ville da ønske, det var lidt mere som i ”The Devil Wears Prada”, mens hun griner og fortsætter: "Størstedelen af arbejdet består i lange arbejdsdage med planlægning af magasinet, medarbejdersamtaler, at lægge budget for magasinet og så videre”. Men hvad så med festerne og alle de forestillinger om livet i første række, tænker jeg ved mig selv. Og heldigvis fortsætter hun: ”Selvfølgelig har jeg nok en mere forkælet hverdag end en del andre, og jo, der er modeshows, butiksåbninger, rejser og fester, som er rigtig sjovt at deltage i, fordi man møder så mange mennesker”, siger hun og smiler. Hun forsætter med at fortælle, hvad der betyder mest for hende. ”Men det at se selve resultatet af det samlede arbejde på siderne i bladet, giver for mig den største tilfredshed. Jeg glæder mig altid til at se den næste udgave af Costume og føler altid, at det er det bedste nummer, vi nogensinde har lavet”, siger hun.”…det gør ikke noget, at folk har nogle bestemte forestillinger om, hvordan jobbet er…”
Det ser altså ud til, at der er forholdsvis langt fra mine (og sikkert en del andres) forestillinger om jobbet som chefredaktør. Men dette er sikkert med til at indhylle branchen i den mystik, der på samme tid gør den tiltrækkende, og som Rikke Agnete Dam selv udtrykker det: ”Jeg synes egentlig bare, at fordommene er meget sjove, og det gør ikke noget, at folk har nogle bestemte forestillinger om, hvordan det er, og nogle af dem er jo også rigtige.” Men hun fortsætter: ”Når man befinder sig midt i det, og har været i modebranchen i mange år, går man nødvendigvis bare ikke så meget i op i fordommene mere.” Men hvis dette er tilfældet bliver jeg naturligvis også nødt til lige at spørge ind til, hvordan det så er at befinde sig i en branche, der udover det glamourøse image på den anden side også har ry for at være en hård branche, hvor det gælder om, at have albuerne forrest.
Dette får hun dog hurtigt manet til jorden. ”Vi sidder i et åbent kontorlandskab, som også afspejler det, som jeg går ind for, nemlig at det godt må være sjovt og hyggeligt at arbejde på Costume.” Hun fortsætter: ”Mine medarbejdere skal heller ikke være bange for at komme til mig. Bladet er et resultat af medarbejderne, så hvis de ikke trives, ville produktet heller ikke blive så godt”. Hun tilføjer:” I Danmark er der jo slet ikke den samme tradition for hierarki, hvilket også ville være fuldstændigt åndssvagt. Jeg går ind for, at mine medarbejdere skal kunne tænke selv, og det lærer de ikke ved at blive kuet”, slår hun fast.
Costume og Tunes On Fashion
Til sidst har jeg lyst til at høre, hvorfor Costume har valgt at være partner på et arrangement som Tunes On Fashion. Hun fortæller, at det såvel hænger sammen med selve projektet, som hun synes er utroligt interessant. ”Det er virkelig spændende i og med, at det er mode og musikbranchen, der går sammen, og derudover er det et utroligt ambitiøst projekt”, men hun udtrykker derudover, at det bestemt også har spillet en rolle, at overskuddet går til Red Barnet. ”Modeverdenen handler i høj grad om tøj og udseende og ikke så meget om at ændre verden, så selvfølgelig er det dejligt, når man kan lave den kobling, og derved hjælpe med at gøre verdenen et bedre sted”.
Interviewet er slut. Jeg finder selv ud. Jeg må konkludere, at Rikke Agnete Dam overhovedet ikke passer ind i den stereotype forestilling, som Meryl Streep portrætterer i ”The Devil Wears Prada”. Jeg har mødt en åben og tiltalende person, hvis største glæde og tilfredsstillelse ved jobbet ligger i at se indholdet i bladet blive til. Ja, det virker som om, hun er glad for de helt almindelige arbejdsopgaver på Costume, som hun i store træk beskriver som en helt almindelig arbejdsplads, hvis eneste forskel er, at de måske er lidt bedre klædte.
Så var det nu godt, jeg overvejede, hvad jeg skulle have på, tænker jeg ved mig selv.
